Skal Rosenholm Slot være din næste foto-location?

Rosenholm Slot regnes blandt de mest maleriske danske herregårde. Siden grundlæggelsen i 1559 har Rosenholm været i adelsslægten Rosenkrantz’ besiddelse, og herregården er dermed Danmarks ældste slægtsgård.

Priser

Lad Rosenholm slot være den autentiske stemning på dine foto

Stemningen nærmest oser fra renæssanceslottets tykke murer. Og lyset fra parken, der reflekteres i voldgravens vand, er kendt for at betage de mange besøgende. Men især professionelle fotografer, stylister og instruktører bliver inspireret af den stil som et gammelt slot er med til at give fotos og filmoptagelser.

Find den storslåede, stemning i Riddersalen, på gårdspladsen med pigstensbelægning eller på stenbroen over voldgravens stille vand. Det mere raffinerede udtryk findes fx i rokokostuen med det antikke møblement og sjældne gobeliner. Den rå, rustikke stemning gemmer sig i vaskerummet under slottet eller måske på loftet under tagets ryg. Den idylliske slotspark byder sig til med smukke blomsterbede og høje, majestætiske træer, søer og voldgrav. En gammel lade med hestestalde og hø er også en mulig foto-location.

Alt imens du går på opdagelse rundt på området, kan du blive mødt af minder, som måske tager dig med tilbage til barndommen. Rosenholm Slot dannede rammerne for DR´s populære gamle julekalender ”Jul på Slottet” fra 1986, da kalenderen er optaget på Rosenholm Slot og Slotspark.

Priser fotosession

Foto- eller filmoptagelser beregnes per påbegyndt time. Minimum er fire timer. I vinterperioden beregnes tillæg for opvarmning pr. rum pr. dag: 500 kr.

Leje halv dag

12.500 kr.

Ekskl. moms.

Leje hel dag

25.000 kr.

Ekskl. moms.